Mathias 'Zanka' Jørgensen vurderer, at det er fuldt fortjent, at FC København onsdag vandt det danske mesterskab.
Midterforsvareren føler, at københavnerne i dette forår har bevist, at FCK's trup er landets bedste.
- Vi har klart det bedste hold. Mange har snakket om, at OB havde en ligeså god trup som os. Det er jeg slet ikke enig i. Det kan man også se nu, forklarer Mathias 'Zanka' Jørgensen i minutterne efter sejren på 4-0 over HB Køge.
OB indledte ellers foråret som tophold i SAS Ligaen, men med to kampe tilbage af sæsonen er FCK så langt foran, at holdet ikke kan hentes.
- Det er ikke så let at være tophold. Vi er vant til det og har erfaringen til at spille med i toppen. Og når vi møder de andre tophold, så trækker vi ofte det længste strå.
- Mange har også snakket om, at vi måske var blevet mætte. Det har vi vist, at vi ikke er. Vi er professionelle og vil altid vinde, fortæller 'Zanka', der med en Carlsberg-øl i hånden kalder den nyvundne DM-titel for fantastisk.
Han ved dog ikke, hvordan mesterskabet skal fejres:
- Mon ikke at der er nogen, der har lavet planer. Det håber jeg.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde