Hvis FC København vinder aftenens udebanekamp over russiske Rubin Kazan er det danske mesterhold videre fra Champions League-gruppespillet som det første danske hold nogensinde. Det er et mål, som Mathias "Zanka" Jørgensen vil forsøge at forfølge.
- Det bliver en spændende kamp, hvor vi skal gøre arbejdet færdigt. Men det bliver svært, og det bliver nogle uvante omgivelser, siger Mathias "Zanka" Jørgensen.
Et uafgjort resultat i Kazan vil formentlig være nok til at sikre videre avancement blandt de sidste 16 hold i Champions League. Men det er ikke et resultat, som FCK-holdet med al magt vil forsøge at forsvare.
- Vi er ikke sådan et hold, der spiller på 0-0. Vi vil meget gerne spille angrebsfodbold og score selv. Men selvfølgelig går vi samtidig efter at holde nullet hver gang, siger FCK-talentet.
I den anden kamp i gruppen møder græske Panathinaikos på hjemmebane FC Barcelona, og hvis den ikke ender med græsk sejr, så vil uafgjort være nok for FCK.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde