Ragnar Sigurdsson føler sig parat til at løse opgaven i FC Københavns midterforsvar, når holdet torsdag åbner Europa Leagues gruppespil mod ukrainske Vorskla Poltava i Parken.
Den 25-årige islænding tror på, at han erstatter den skadede anfører Mathias "Zanka" Jørgensen.
- Det ser ud til, at jeg skal spille, og jeg er klar, fastslår Sigurdsson, der kom til FCK i sommer fra svenske IFK Göteborg.
Selv om det ikke er blevet til mange kampe i midterforsvaret i Superligaen for nyindkøbet, så føler Sigurdsson, at han - måske en anelse paradoksalt - er spillet godt ind i det centrale forsvar.
- Det bliver ikke noget problem.
- Jeg har spillet halvdelen af kampene i denne sæson, hvis man tager vores træningskampe med, og det har fungeret fint.
- Jeg har spillet tre kampe før sæsonen ved siden af Sölvi Ottesen, og det gjorde vi også senest mod Lyngby, da "Zanka" udgik med en skade. Og så vi spiller også sammen på det islandske landshold, så vi kender hinanden godt, forklarer Ragnar Sigurdsson.
Udover Vorskla Poltava fra Ukraine er FC København kommet i gruppe med tyske Hannover 96 samt Standard Liege fra Belgien.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker