Karim Zaza blev en dyr herre for AaB, og målmanden må tage på sin kappe, at nordjyderne blot fik 1-1 i hjemmekampen mod Sønderjyske på Energi Nord Arena Langfredag.
Zaza blev prompte straffet, da han alt for arrogant forsøgte at afdrible Henrik Bødker et kvarter før tid. Bødker prikkede til bolden, og på den scoring lignede gæsterne en overraskende vinder indtil kort før tid, hvor indskiftede Jeppe Curth kvitterede.
AaB fik ellers alle odds med sig efter en halv time, da esteren Andrei Sidorenkov fik en mental nedsmeltning, og tog to gule kort indenfor otte minutter.
Det sidste var en regulær tåbelighed, da venstrebacken kylede bolden væk i forbindelse med et AaB-indkast. AaB formåede dog ikke at skabe profit af den talmæssige overlegenhed på den våde grønsvær.
Opspillet var for forudsigeligt, og ikke mindst alt, alt for langsomt, mens gæsterne bevægede sig ihærdigt og struktureret i de bageste kæder.
Men AaB'erne forsømte i den grad at sprede spillet ud, og dermed gøre det svært for sønderjyderne.
Ronnie Schwartz var ene om at vise farlighed for AaB. Først trykkede han et eminent langskud på trekantsamføjningen, og senere tvang han gæsternes keeper David Ousted ud i en vandret refleksredning.
Trods udvisningen formåede Sønderjyske også at spille sig frem til en kæmpechance, da Kenneth Fabricius ramte stangen. Men det hele endte i remis. Et udfald SønderjyskE kan bruge til langt mere i bunden, end AaB kan i toppen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned