Zeca forventer pres fra Randers: En kamp med meget på spil
FCK's Carlos Zeca i Alka Superliga-kampen mellem AaB og FC København tidligere på sæsonen. Foto: Scanpix/Henning Bagger/arkiv
Scanpix/Henning Bagger/arkiv
FCK's Carlos Zeca forventer, at Randers FC vil give holdet kamp til stregen, når de to hold mødes lørdag.
FC Københavns 1-0-nederlag mod Brøndby tog hårdt på spillerne.
Sådan lyder det fra midtbanespilleren Carlos Zeca. Men nu skal holdet videre fra skuffelsen.
- Ligesom alle andre i og omkring klubben har vi haft det svært efter kampen i søndags.
- Den eneste måde, vi kan komme videre på, er ved at få nogle sejre. Og det skal vi på lørdag, siger Zeca til FCK's hjemmeside.
Lørdag møder FC København Randers på hjemmebane, og 29-årige Zeca ser frem til den første superligakamp i 2018.
- Vi skal bare sørge for at levere varen inde på banen og forbedre tingenes tilstand - og vigtigst af alt skal vi stå sammen, siger Carlos Zeca.
Randers FC kæmper for at overleve i Alka Superligaen. Holdet vil derfor forsøge at give FC København kamp til stregen.
- De vil forsøge at gøre det så svært for os som muligt, fordi de har ryggen mod muren.
- Og med tanke på vores egen situation så bliver det en kamp med meget på spil, siger Carlos Zeca.
Den græske landsholdsspiller skiftede i sommer til FCK fra Panathinaikos.
Kampen mod Randers sparkes i gang lørdag aften klokken 18.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde