Zeca og to fra FCK-stab er idømt karantæner for brok
FC København spillede 1-1 mod AGF i sin seneste ligakamp. Lørdag er klubben blevet idømt karantæner til en unavngiven spiller og to personer fra staben. Foto: Lars Møller/Ritzau ScanpixLars Møller/Ritzau Scanpix
Carlos Zeca og to personer fra staben har fået karantæne efter en episode efter 1-1-kampen mod AGF.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
FC Københavns for tiden langtidsskadede anfører, Carlos Zeca, er blevet idømt to spilledages karantæne.
Derudover er læge Morten Boesen og udviklingsdirektør Sune Smith-Nielsen fra klubbens stab omkring holdet blevet idømt hver én spilledags karantæne.
Det fremgår af en dom fra Fodboldens Disciplinærinstans, der handler om efterspillet af 1-1-kampen mellem FC København og AGF sidste søndag.
De tre var oprindeligt unavngivne i kendelsen, men DBU har siden afsløret, hvem det drejer sig om på sin hjemmeside.
Zeca er desuden blevet idømt en bøde på 10.000 kroner, mens Sune Smith-Nielsen skal af med 2500 kroner. FC København er som klub desuden blevet idømt en bøde på 10.000 kroner.
Annonce
Yderligere en unavngiven spiller er blevet undersøgt, men han slipper for straf.
Ifølge dommerens rapport var begge spillere klædt i civilt tøj, da de konfronterede dommerkvartetten efter kampen, der sluttede dramatisk med et straffespark i tillægstiden, hvor AGF udlignede til 1-1.
Begge udviste "usportslig optræden" ifølge dommerens rapport, og Carlos Zeca var "voldsomt aggressiv".
Dommerkvartetten beskriver desuden stemningen i området omkring FCK's omklædningsrum som "fjendtlig".
Ifølge kendelsen viste FCK desuden "illoyal og usportslig adfærd", da folk fra klubben adspurgt af fjerdedommeren ikke ville oplyse navnet på den official, som på "voldsom og aggressiv måde" anråbte fjerdedommeren. Det samme nægtede også Sune Smith-Nielsen, da han blev spurgt om sit navn.
Læge Morten Boesen har fået sin straf for at råbe fjerdedommeren i hovedet.
På sin hjemmeside erklærer FCK sig uenig i kendelsen.
- Vi er uenige i kendelsen og flere elementer i indberetningen fra kampens dommer, men vi vil nu nærlæse dommen, der tilsyneladende sætter nye standarder for kendelser efter den her type episoder, som man ellers kan opleve omkring 3F Superliga ganske ofte.
- Det er ikke muligt for FCK at appellere karantænerne, kun bøderne, men vi mener slet ikke, at det samlede forløb omkring kampens ledelse og episoden efter kampen er belyst med denne dom. Vi vil nu se på, hvordan vi sikrer, at det sker, lyder det fra FCK.
FCKs Carlos Zeca er for tiden ude med en langtidsskade. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau ScanpixLiselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker