Den tidligere Superliga-profil Mohamed Zidan var med til at sikre Borussia Dortmund 1-1 på hjemmebane mod Arsenal i Champions Leagues gruppe F.
Zidan erklærer sig tilfreds med det uafgjorte resultat, der først blev sikret tre minutter før slutfløjt.
- Da vi var bagud ved pausen sagde vores træner, at vi har kæmpet 365 dage for at være med i Champions League, så vi skulle gøre vores bedste.
- Vi spillede også bedre efter pausen og kom frem til flere afslutninger. Vi kunne godt have afgjort kampen og fået sejren, men vi er tilfredse med uafgjort, siger Mohamed Zidan til TV2 Sport.
Den tidligere FC Midtjylland-angriber var netop kommet på banen, da Ivan Perisic tre minutter før slutfløjt udlignede for de tyske mestre.
Selv om scoringen var lidt af en perle, så var Dortmunds Mario Götze kampens helt store oplevelse.
Mohamed Zidan tilhører også 19-årige Götzes fanklub.
- Götze er fænomenal. Han er i mine øjne det største talent, jeg har spillet sammen med. Dortmund vil gerne beholde ham, men han kommer videre til en af de helt store klubber.
- Han er stærk, driblestærk og en holdspiller. Jeg glæder mig til at følge hans karriere, siger Zidan.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde