Zidan stammer fra Port Said og spillede i sine ungdomsår for al-Masri, den ene af de to klubber, der stod på banen, da begivenhederne eskalerede uden for banen.
- Nyhederne og billederne fra min hjemby Port Said chokerer mig og berører mig dybt, siger Mohamed Zidan, der spillede seks sæsoner i dansk fodbold for AB og FC Midtjylland.
- Jeg spillede i mange år for al-Masri og også på dette stadion, forklarer Zidan overfor nyhedsbureauet DPA.
Urolighederne er de værste nogensinde i forbindelse med en fodboldkamp i Egypten og har chokeret det internationale fodboldmiljø.
Volden opstod, da tilhængere af fodboldholdet al-Masri fra Port Said løb ind på banen og forfulgte spillere og tilhængere fra modstanderne al-Ahli, der kommer fra Kairo.
Port Said tilskuerne smed sten og flasker mod Kairo-tilhængerne, og der udbrød tumult på hele stadion.
- Jeg har siden i går (onsdag, red.) talt meget i telefon med familie og venner i Port Said, som heldigvis ikke er indblandet i ulykken, siger Mohamed Zidan, der i dag spiller for den tyske klub FSV Mainz.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde