Zidane blåstempler indsats trods pointtab i egen hule
Zinedine Zidane måtte notere et pointtab til Real Madrid i søndagens hjemmekamp mod Valencia. Foto: /ritzau/AP/Paul White
/ritzau/AP/Paul White
Real Madrid måtte nøjes med 2-2 i hjemmekampen mod Valencia, men træner Zidane var tilfreds med spillet.
Det er sjældent, at Real Madrid smider point på hjemmebanen Bernabeu, men allerede i årets første ligakamp i egen hule måtte de forsvarende mestre notere et pointtab.
Mange brændte chancer fra især Karim Benzema betød, at Valencia kunne rejse hjem med 2-2 i anden spillerunde af Primera Division
Real Madrid-træner Zinedine Zidane var skuffet over resultatet, men ikke indsatsen.
- Jeg kan ikke være glad for resultatet, men præstationen var fremragende, og vi fortjente mere, siger den franske succestræner ifølge AFP.
- Men sådan er fodbold. Man kan ikke vinde hver gang. Vi mistede to point, men jeg er meget stolt af mine spillere.
På modsatte trænerbænk var Valencia-chefen Marcelinho ikke helt enig i, at Zidanes mandskab fortjente sejren.
- Det var en fantastisk kamp. Uafgjort var et fair resultat, selv om begge hold kunne have vundet, siger han.
Real Madrid kom bagud 1-2 mindre end et kvarter fra slutfløjt, men med sin anden scoring i kampen sørgede det 21-årige stjernefrø Marco Asensio for et enkelt point til mestrene.
Kollegaen i frontlinjen Karim Benzema havde gennem kampen mere end en håndfuld store chancer, som alle blev misbrugt, og det kostede point.
Real Madrid stillede med et noget alternativt forsvar, da Sergio Ramos afsonede karantæne, mens både Raphaël Varane og unge Jesús Vallejo var ude med skader.
Det sendte midtbanemanden Casemiro ned i det centrale forsvar ved siden af Nacho Fernández, og det var tydeligt at se, at det var en uvant konstellation.
Cristiano Ronaldo afsoner også fortsat karantæne for sit skub til dommeren i Super Cup-kampen mod FC Barcelona tidligere på måneden.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde