Zidane er forberedt på fyring i Real Madrid
Zinedine Zidane kender fyringsrisikoen i Real Madrid. Foto: AP/Francisco Seco
AP/Francisco Seco
Den franske træner ved godt, at alle trænere i princippet lever på lånt tid i den spanske storklub.
Hvis en fodboldtræner drømmer om en lang og lykkelig karriere i den samme klub, så er Real Madrid ikke stedet, man skal søge hen.
Den spanske storklub er kendt for at have en meget kort lunte, når det handler om at sige farvel til trænere, hvilket store trænernavne som Carlo Ancelotti, Rafael Benitez og Fabio Capello har erfaret.
Real Madrids nuværende cheftræner, Zinedine Zidane, er da også klar over, at han næppe sidder i sit nuværende job, indtil han går på pension.
- Naturligvis bliver jeg smidt ud, jeg ved ikke hvornår. Det kan være om seks måneder eller et år. Det er normalt, det er realiteterne, og derfor forsøger jeg at nyde hvert øjeblik, siger franskmanden ifølge Football Espana.
- Når jeg kører ind i Valdebebas (ved Real Madrids træningsanlæg, red.), og jeg går fra min bil og ind på kontoret, så ser jeg på træerne og nyder det.
- Jeg nyder øjeblikket. Jeg fortæller mig selv, at dette er en fremragende mulighed, siger han.
44-årige Zinedine Zidane spillede som aktiv for Real Madrid i fem år, hvor han blandt andet var med til at vinde Champions League.
I januar blev han forfremmet fra cheftræner for Real Madrids B-hold, Castilla, til at stå i spidsen for det bedste mandskab efter fyringen af Rafael Benitez.
Zinedine Zidane førte i maj Real Madrid til endnu en Champions League-titel.
Klubben ligger i øjeblikket nummer to i La Liga med samme antal point som Atlético Madrid, der topper rækken på en bedre målscore.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde