Den tidligere franske verdensstjerne Zinedine Zidane nyder i stor stil sin stadigt større rolle omkring førsteholdet i Real Madrid.
Siden november 2010 har han arbejdet som rådgiver for klubbens præsident, Florentino Perez, men han har også haft en slags rolle som bindeled mellem klubledelsen og førsteholdet, hvor han er kommet tættere på den portugisiske træner, José Mourinho.
- Jeg taler med ham hver dag, når jeg er i Madrid.
- Vi er kun i begyndelsen af vores forhold, og nu skal vi ikke miste jordforbindelsen, men jeg håber, at det bliver til noget godt for os begge, siger Zidane i et interview med den franske tv-kanal TF1.
Han er ikke meget for at gå i alt for konkrete detaljer om sit arbejde, men han siger dog generelt, at han laver det, han ønsker.
- Jeg vil gerne tættere på banen og holdet. Jeg er ikke en type, der taler så meget, og folk undrer sig måske over, hvad jeg laver, men jeg laver masse af interne ting i klubben.
- Det er det, der interesserer mig. De små ting fra dag til dag. Og det gode er, at det er træneren, der har hentet mig. Jeg har ikke bare knipset med fingrene, siger Zidane.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde