Zidane fuldender stjerneensemble ved VM-lodtrækning
Der bliver rigeligt med stjernedrys, når lodtrækningen til næste års VM-slutrunde i fodbold bliver foretaget den 6. december i Brasilien.
Det internationale fodboldforbund (Fifa) lader en spiller fra hvert af de otte lande, der har vundet VM, være repræsentanter ved lodtrækningen.
Fredag meddelte Fifas generalsekretær, Jerome Valcke, at VM-vinderen fra 1998, Zinedine Zidane, bliver Frankrigs repræsentant.
- Jeg er meget glad for at kunne bekræfte, at Zinedine Zidane fuldender holdet af mestre, der repræsenterer de kun otte lande, der har vundet VM, skriver Jerome Valcke på Fifas twitter-profil.
Zidane kommer til at supplere syv andre spillere, der har været med til at vinde VM med deres land.
De syv andre spillere - med årene for deres VM-sejre angivet i parentes - er: Alcides Ghiggia, Uruguay (1950), Geoff Hurst, England (1966), Mario Kempes, Argentina (1978), Lothar Matthäus, Vesttyskland (1990), Cafu, Brasilien (1994 og 2002), Fabio Cannavaro, Italien (2006) og Fernando Hierro, Spanien.
Sidstnævnte har ikke selv vundet VM, men var i mange år en fremtrædende spiller for Real Madrid og Spaniens landshold.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker