Zidane om historisk CL-sejr: Det er ikke nemt at gøre
Zinedine Zidane med CL-trofæet efter sejren over Juventus i Cardiff. Foto: /ritzau/AP/Frank Augstein
/ritzau/AP/Frank Augstein
Real Madrid har for første gang siden 1958 vundet den hjemlige liga og den fornemste europæiske liga i år.
Zinedine Zidane har blot været cheftræner i Real Madrid i 17 måneder, men han er allerede den første klubtræner, der har vundet Champions League to år i træk.
Det skete lørdag aften, da Real Madrid slog Juventus 4-1 i finalen.
- Det er en kæmpe glæde for spillerne og for klubben, siger Zidane ifølge AFP til mediet Bein Sports Spain.
- Jeg er glad, for det er ikke nemt at vinde turneringer som La Liga (Primera Division, red.) og Champions League, og i år gjorde vi det med hårdt arbejde og begær, siger Zidane efter triumfen lørdag aften.
Juventus var ellers bedste hold i første halvleg, hvor Real nærmest kun havde en enkelt chance, og den satte Ronaldo ind bag Buffon.
Juventus svarede dog hurtigt igen, og med aftenens flotteste detalje scorede Mandzukic til 1-1. Meget akrobatisk sparkede han bolden hen over hovedet på sig selv, forsvarsspillere og Keylor Navas i Madrids mål.
1-1 var stillingen ved pausen, men i anden halvleg skruede Real Madrid op for tempoet, og med mål af Ronaldo, Casemiro og Marco Asensio vandt spanierne kampen 4-1.
Det er den tredje CL-finale Real Madrid vinder på fire år, mens Juventus har tabt tre i træk, og de seneste fem i den fornemste europæiske klubturnering.
Det er første gang siden 1958, at Real Madrid har vundet den hjemlige liga og den fornemste europæiske klubturnering i samme sæson.
Kampen blev spillet i Cardiff i Wales.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde