Zidane raser mod dommer efter pointtab i tæt titelræs
Zinedine Zidane (th) diskuterer med dommer Juan Martínez Munuera (tv), efter at Real Madrid og Sevilla søndag spillede uafgjort. Foto: Susana Vera/Reuters
Susana Vera/Reuters
VAR-beslutning fratog søndag Real Madrid et straffespark og gav det til Sevilla i stedet i uafgjort topopgør.
Real Madrids træner, Zinedine Zidane, er meget utilfreds med dommernes præstation, efter at hans hold søndag spillede uafgjort 2-2 mod Sevilla.
Det siger han efter kampen ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Topopgøret vil især blive husket for en kontroversiel situation i anden halvleg, hvor Real Madrids angriber Karim Benzema fik tildelt et straffespark ved stillingen 1-1.
Et VAR-gennemsyn afslørede dog, at bolden kort forinden havde ramt Reals forsvarsspiller Eder Militao på armen i eget felt, og derfor gav kampens dommer i stedet et straffespark til Sevilla.
- Jeg er meget vred. Nogen må forklare reglerne om hånd på bolden til mig. Det er meget svært at sluge, men det er, som det er.
- Jeg kan ikke lide at tale om dommerne, men i dag er fornemmelsen ikke god, siger Zidane.
Den franske træner er normalt ikke kendt for at udtale sig om dommernes præstationer, men efter kampen kunne han for en sjælden gangs skyld ses diskutere med dommer Juan Martínez Munuera.
- Han fortalte mig, at Militao havde hånden på bolden, men jeg er ikke overbevist.
- Vi fortjente mere, fordi vi spillede spektakulært i anden halvleg, siger Zidane.
Med resultatet missede Real Madrid muligheden for at genvinde førstepladsen i La Liga. I stedet er holdet nu to point efter Atlético Madrid på førstepladsen og a point med Barcelona med tre kampe tilbage af sæsonen.
Men selv om holdet ikke længere kan afgøre sin egen skæbne, så har Real Madrid-træneren ikke opgivet at forsvare mesterskabet.
- Det er ikke op til os selv længere, men vi vil kæmpe til det sidste, til døden, siger han.
Real Madrid møder torsdag aften Granada på udebane.
Holdet mangler derudover at møde Athletic Bilbao ude og Villarreal hjemme.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde