Zidane til Tottenham: Lad Bale tale med os
Zinedine Zidane er ikke ligefrem med til at sætte en prop i det hav af rygter, der går om Tottenhams verdensstjerne Gareth Bales fremtid.
Franskmanden, der er assistenttræner i Real Madrid, råder London-klubben til at lade Gareth Bale forhandle med den spanske hovedstadsklub om et eventuelt skifte.
- Hvis han har givet udtryk for, at han gerne vil spille for Real Madrid, så burde Tottenham give ham lov til at tale med os.
- Chancen for at spille for Real Madrid kommer måske kun én gang i livet, og det er forståeligt, at Gareth ikke vil misse den mulighed, lyder det fra Zinedine Zidane.
Onsdag mødte Gareth Bale op til træning med Tottenham under stor bevågenhed på grund af sommerens insisterende rygter om et klubskifte.
Ifølge avisen The Guardian har Real Madrid indikeret, at klubben er klar til at betale 100 millioner pund - eller hvad der svarer til 860 millioner kroner - for waliseren. Den spanske sportsavis Marca mener dog at vide, at Tottenham kræver 125 millioner pund for den hurtige kantspiller.
En handel i den størrelsesorden vil være den største i fodboldens historie.
24-årige Gareth Bale blev i den seneste sæson kåret til den bedste spiller i Premier League.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned