Zidanes VM-skalle kommer på museum i Paris
Zinedine Zidanes skalle fra VM-finalen i 2006 kommer nu på museum i Paris.
Den berømte situation, hvor den tidligere franske fodboldstjerne giver Italiens Marco Materazzi en skalle i brystkassen, bliver udødeliggjort i en bronzestatue, der skal udstilles foran Pompidou-centret frem til januar næste år.
Skulpturen, som måler fem meter, er udført af kunstneren Adel Abdessemed.
Zidanes skalle og det efterfølgende røde kort skabte store overskrifter i forbindelse med finalen - først og fremmest på grund af kampens betydning, men også, fordi det var franskmandens sidste kamp i karrieren.
Forud for VM-slutrunden i Tyskland havde mange franskmænd håbet, at den daværende stjerne kunne sikre Frankrig den anden VM-titel i historien, men en stor del af håbet forsvandt i det sekund, hvor Zidane hamrede hovedet ind i Materazzi.
Der er siden blevet spekuleret meget i, hvad den italienske forsvarsspiller sagde til Zidane for at fremprovokere den dramatiske reaktion.
Det er kommet frem, at Materazzi måske sagde noget knap så venligt om Zidanes mor eller søster.
Italien endte med at vinde VM-finalen efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker