Zimling: Bundesligaen vil få mig til at tænke hurtigere
Niki Zimling er overbevist om, at han vil udvikle sig yderligere efter vinterskiftet fra Club Brugge i Belgien til Mainz i den tyske Bundesliga.
Den 27-årige landsholdsspiller har allerede bevist, at han har alle forudsætninger for at blive en succes i Tyskland.
- Starten er gået over al forventning. Jeg har spillet lige siden, jeg kom til klubben, og jeg har fået god feedback fra træneren.
- Det er også blevet til to mål, og det er jo rigtig godt, siger Niki Zimling, der kan mærke, at tempoet er højere i Tyskland end i den bedste række i Belgien.
- Bundesligaen er blandt de fire største ligaer i Europa. Det er et helt andet niveau end i Belgien.
- Det kræver også mere af mig - både fysisk og mentalt. Jeg håber, at det kan være med til at udvikle mig - blandt andet i hurtigheden til at tænke fodbold.
- Når man kommer til en bedre liga, så forbedrer man sig automatisk, og jeg er villig til at levere det, der skal til, fastslår han.
Niki Zimling er uden sin vanlige makker på den defensive midtbane, når det danske landshold fredag aften møder Tjekkiet i VM-kvalifikationen. William Kvist er i karantæne og bliver formentlig erstattet af Nicolai Stokholm.
Italien topper Danmarks kvalifikationsgruppe med 10 point. Bulgarien og Tjekkiet følger efter med henholdsvis seks og fem point. Danmark har to point - dog for en kamp færre end Italien og Bulgarien.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker