Zimling fejrer comeback med scoring i storsejr
Niki Zimlings efterår har stået i skadernes tegn, men den danske landsholdsspiller skulle ikke bruge mere end fire minutter på banen i sit comeback for at score for sit hold Club Brugge søndag.
Midtbanespilleren scorede til 6-1, da Club Brugge på udebane besejrede Germinal Beerschot med 7-1 i den belgiske Jupiler Liga.
Zimling blev skiftet ind med 10 minutter tilbage af kampen som erstatning for Birger Verstraete. Jim Larsen spillede hele kampen for Club Brugge.
Club Brugge ligger på femtepladsen i tabellen med 11 point op til Anderlecht, som fører Jupiler Ligaen.
Niki Zimling, som indtil sin skade havde tilspillet sig en fast plads på landsholdet, har døjet med problemer i sin ene lægmuskel i flere måneder. Han har været tvunget til at melde afbud til de seneste landskampe.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned