Zimling og Simon Kjær sidder lørdagstræning over
Fodboldlandstræner Morten Olsen sætter stadig spørgsmålstegn ved, om han får de lyskeskadede profiler Niki Zimling og Simon Kjær klar til tirsdagens VM-kvalifikationskamp i Parken mod Armenien.
- De er i fare for ikke at spille, men hvor meget i fare kan jeg ikke svare på, siger Morten Olsen ved landsholdets træning i Helsingør lørdag.
Men så dystert ser det måske ikke ud, selvom duoen ikke deltog ved dagens træning på lige fod med holdkammeraterne.
Det siger landsholdslæge Søren Kaalund, der også giver en status på Dennis Rommedahl (akilleshæl) og Viktor Fischer (lyske).
- Simon Kjær træner ikke med i dag, han løber for sig selv i eftermiddag, siger landsholdslægen.
- Viktor Fischer kommer med i halvdelen af træningen. Det bliver tilpasset der, hvor han er på nuværende tidspunkt. Han er med i opvarmningen og nogle enkelte pasningsøvelser med bold.
Søren Kaalund siger, at de to spillere nok er tilbage i fuld træning søndag.
- Dennis Rommedahl er allerede med i dag, formentlig på fuld styrke. Niki Zimling begynder vi først at teste nu. Han er den, vi ved mindst om lige nu. Det bliver først søndag, at vi bevæger Zimling hen mod at træne med bold, siger Kaalund.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker