FC Barcelona-træner Josep Guardiola har vraget den svenske angriber Zlatan Ibrahimovic til spaniernes åbningskamp i Primera Division, hvor mesterholdet søndag møder Racing Santander på udebane.
Dermed tyder alt på, at Ibrahimovic snart skifter til italienske AC Milan, som den seneste tid har bejlet til angriberen.
- Det er min beslutning. I en normal situation ville han have rejst med, men som tingene er nu, er det bedst ikke at udtage ham, siger Guardiola.
Han indrømmer, at alt mellem ham og Ibrahimovic ikke er gået, som det skulle, efter at svenskeren sidste sommer kom til fra Inter i Italien.
Især op til denne sæson, hvor Ibrahimovic er blevet overhalet af nyindkøbet David Villa i angrebshierarkiet.
- Jeg er sikker på, at jeg har lavet fejl i forhold til Ibra, men det er mig, som bestemmer, forklarer han.
Træneren understreger, at han gør det, som er bedst for Barcelona:
- Det er det, mit job handler om.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker