Sveriges stjerne over dem alle, Zlatan Ibrahimovic, var langt fra tilfreds med indsatsen efter 0-2-nederlaget til Danmark i Parken.
- Vi var ikke så aggressive, som vi burde have været. Det er meget muligt, at det var fordi, det var en træningskamp og ikke en kamp af afgørende betydning.
- Men med det niveau vi har, så skal vi være i stand til at vise bedre kvalitet i pasningsspillet og holde bedre fast i bolden, mener Zlatan Ibrahimovic.
En sværm af danske og svenske journalister omringede AC Milan-stjernen, som havde travlt med at komme ud i den svenske spillerbus.
Zlatan Ibrahimovic var dog tilfreds med samspillet med den tidligere Brøndby-angriber Johan Elmander.
- Samarbejdet med Johan gik godt. Vi er begyndt at lære hinanden bedre at kende, og vi havde nogle gode kombinationer med hinanden, siger den tidligere Barcelona-spiller.
En lille ros var der også til Danmark, som gjorde det svært for den svenske offensiv at kreere chancer.
- Danmark spillede godt. De spillede lidt ligesom Holland - bare i en lettere udgave.
- Men vi kan gøre det meget bedre end dette, og vi skulle have spillet mere aggressivt. Vi tabte bolden for nemt, fastslår han.
Sverige møder i næste uge England på Wembley i endnu en testkamp forud for næste års EM-slutrunde, hvor svenskerne ligesom Danmark er kvalificerede.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde