Mens der ikke på forhånd var nogen topfavorit til titlen som årets danske fodboldspiller, var kåringen anderledes forudsigelig i Sverige.
Også her havde man henlagt årets fodboldgalla til mandag aften, og for fjerde gang i træk og for femte gang i alt løb Zlatan Ibrahimovic med guldbolden, som markerer, at han har været årets bedste svenske fodboldspiller.
Ibrahimovic var selv til stede ved festen i Malmö Arena, og han er pavestolt over sin pris.
- Det er fantastisk. Hvis jeg lever om 10 år og ser en anden få guldbolden på tv, kan jeg sige til mine børn, at den har jeg vundet fem gange - eller måske endnu flere gange, siger Ibrahimovic til Sportbladet og lover, halvt i spøg:
- Jeg stopper med at spille den dag, jeg ikke længere vinder guldbolden!
Zlatan Ibrahimovic var fløjet ind fra Milano, hvor han blev matchvinder i søndagens lokalopgør mellem Milan og Inter.
Ellers har hans 2010 ikke været noget specielt stort år, selv om han blev spansk mester med Barcelona. Svenskeren ragede uklar med træner Pep Guardiola og blev derfor tvunget til at skifte til Milan og italiensk fodbold.
Zlatan Ibrahimovic løb også med titlen som årets svenske angriber
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub