Der har været langt mellem målene på det seneste for Zlatan Ibrahimovic i Milan, og måske var det frustrationer over den dårlige form, der endte med, at han blev udvist i søndagens 2-1-sejr ude over Fiorentina.
Udvisningen blev mandag af ligaens disciplinærkomité takseret til tre dages karantæne.
Det sker, efter svenskeren søndag fik et direkte rødt kort få minutter før tid, da han skældte ud på en linjevogter, fordi en kendelse ikke gik hans vej.
Ibrahimovic har efter kampen undskyldt udvisningen over for sine holdkammerater. Han mener dog, at det var for hårdt dømt.
- Jeg var sur, fordi jeg tabte bolden, og så bandede jeg lidt for mig selv, ikke ad linjevogteren eller dommeren, hævder landsholdsstjernen.
To ud af de tre karantænedage er givet for at fornærme linjevogteren, mens den sidste og tredje karantænedag er for et gult kort tidligere i kampen, som betød, at han rundede grænsen for antallet af gule kort.
- Mine holdkammerater har ret til at være sure på mig, for jeg blev vist ud, mens Fiorentina pressede på, og tidspunktet var heller ikke for smart, siger Ibrahimovic.
Angriberen var ellers netop vendt tilbage fra de to spilledages karantæne, som han blev idømt efter at have slået en Bari-spiller ned.
AC Milan har fortsat en mulighed for at anke karantænestraffen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned