Zlatan fejrer to dages karantæne med to mål
David Beckham fik sin første kamp fra start, men det var Zlatan Ibrahimovic, der stjal showet, da Paris Saint-Germain onsdag aften spillede sig videre til kvartfinalerne i den franske pokalturnering.
Svenskeren scorede begge mål i 2-0-sejren over Olympique Marseille. Det skete med et mål i hver halvleg, det sidste på straffespark
Målene faldt samme dag, hvor Zlatan Ibrahimovic blev idømt to spilledages karantæne i de europæiske klubturneringer som følge af sin udvisning i den første 1/8-finale i Champions League mod Valencia.
David Beckham spillede 86 minutter og havde pådraget sig et gult kort, inden han lod sig sende ud på bænken, hvor Zlatan Ibrahimovic allerede sad som udskiftet.
På det tidspunkt var kampen ved at udarte i aggressioner, og Beckham var kort inden udskiftningen blevet udsat for en provokation.
Det er blot tre dage siden, at David Beckham spillede sin første kamp for Paris Saint-Germain.
Det skete ligeledes hjemme på Parc des Princes, hvor modstanderen også var Marseille, som ved den lejlighed også tabte 0-2.
Det er tredje gang i sæsonen, at den sydfranske klub taber 0-2 ude til Paris Saint-Germain, for det skete også i oktober i den franske liga cupturnering.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde