FC Barcelonas spillede i hvert fald i første halvleg en rigtig skidt kamp i Champions League-opgøret på udebane mod Stuttgart.
Zlatan Ibrahimovic sørgede dog for, at Barcelona trods alt fik 1-1, og derfor valgte Barcelonas svenske angriber at fokusere på resultatet efter kampen.
- Resultatet er godt, og vi har tillid til, at vi kan klare opgaven på hjemmebane, siger Ibrahimovic.
Ibrahimovic udlignede seks minutter inde i anden halvleg, men trods det anvendelige resultat erkendte han, at det ikke så godt ud i første halvleg.
- Vi lavede alt for mange simple fejl, og samtidig var banen ikke alt for god, så vi gled meget rundt. I anden halvleg lavede vi færre fejl og spillede bedre, siger han.
Hos Stuttgart spillede Aleksander Hleb, der er udlejet fra netop FC Barcelona, en god kamp, og han ærgrede sig over, at opgøret ikke endte med en tysk sejr.
- Vi havde chancer nok til at score to eller tre mål i første halvleg. Jeg ved ikke, hvad der skete i anden halvleg, men vi overlod kontrollen til Barcelona, siger Hleb til TV3+.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker