Zlatan fører PSG frem til fransk ligacup-triumf
Den svenske angriber Zlatan Ibrahimovic scorede to gange før pausen, da Bastia blev slået i ligacupfinalen.
Zlatan Ibrahimovic var endnu en gang manden i centrum for Paris Saint-Germain, der lørdag kunne fejre klubbens femte ligacup-titel i Frankrig.
Den svenske angriber scorede to gange i finalesejren på 4-0 over Bastia.
Ibrahimovic bragte midtvejs i første halvleg favoritterne foran på et straffespark, der kostede Bastias Sébastien Squillaci en udvisning.
Umiddelbart før pausen øgede superangriberen til 2-0, inden indskiftede Edinson Cavani nettede to gange i de sidste 45 minutter - først på et kraftfuldt hovedstød, inden han cementerede sejren med en klinisk afslutning i overtiden.
PSG har mulighed for at vinde hele tre titler i Frankrig, da holdet også er med fremme i ligaen og pokalturneringen.
I pokalfinalen venter Auxerre fra den næstbedste række den 30. maj.
Paris-holdet topper desuden ligaen med et enkelt point mere end Lyon på et tidspunkt, hvor der resterer syv spillerunder.
I Champions League er PSG nået frem til kvartfinalerne, hvor FC Barcelona venter på onsdag i det første møde. Zlatan Ibrahimovic er ikke med i det opgør på grund af en udvisning mod Chelsea i 1/8-finalen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde