Zlatan forlænger kontrakt med PSG til 2016
Den franske fodboldklub Paris Saint-Germain kunne tirsdag meddele, at holdets stjernespiller Zlatan Ibrahimovic har forlænget sin kontrakt med et enkelt år, så den nu løber frem til sommeren 2016.
Den svenske landsholdsangriber stod til at have kontraktudløb i sommeren 2015, men parterne er blevet enige om en etårig forlængelse.
Det betyder, at Zlatan Ibrahimovic vil være tæt på de 35 år, hvis han fuldfører den nye kontrakt med den franske storklub.
- Jeg kan ikke få øje på en mere ambitiøs klub i Europa end Paris Saint-Germain. Mit ønske er, at Paris Saint-Germain bliver min sidste store klub i karrieren, siger Zlatan Ibrahimovic til klubbens hjemmeside.
Zlatan Ibrahimovic, der startede sin karriere i Malmö FF, har tidligere spillet i store klubber som Ajax Amsterdam, Juventus, Inter, FC Barcelona og AC Milan.
I sidste sæson scorede Zlatan Ibrahimovic hele 30 mål i den bedste franske fodboldrække for PSG, som vandt mesterskabet.
I løbet af sommerens transfervindue var der meget snak om, at Zlatan Ibrahimovic måske ville skifte klub, men de rygter er nu manet til jorden.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde