Zlatan giver danskere klø i fransk Super Cup
Foto: Greg Baker /Scanpix
Greg Baker /Scanpix
Zlatan Ibrahimovic og Paris Saint-Germain besejrede Guingamp med danskerne Lars Jacobsen og Ronnie Schwartz, da den franske Super Cup mellem de regerende mestre og pokalvindere blev afviklet lørdag.
Den svenske superstjerne scorede begge mål i mestrenes 2-0-sejr over danskerklubben, der i sidste sæson vandt den franske pokalturnering. Kampen blev spillet i Beijing i Kina.
Zlatan Ibrahimovic bragte Paris Saint-Germain foran efter små 10 minutters spil, og yderligere 10 minutter senere scorede han til 2-0 på et straffespark. Det blev begået af Lars Jacobsen.
Efter cirka en halv times spil fik Guingamps Mustapha Yatabare muligheden for at reducere, men han brændte et straffespark.
Lars Jacobsen fik fuld spilletid for Guingamp, mens Ronnie Schwartz blev skiftet ud efter 70 minutter.
Begge er kommet til klubben i sommer fra henholdsvis FC København og Randers FC.
Guingamps tredje danske nyindkøb, den tidligere FC Midtjylland-målmand Jonas Lössl, var ikke med i truppen på grund af en skade.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned