Zlatan har fået sit helt eget svenske ord
Zlatan Ibrahimovic er kæmpestor i Sverige. Så stor, at fodboldspilleren nu også har fået sit eget ord.
Det er verbet "zlatanera", som optræder på det svenske sprognævns liste over nye ord i det svenske sprog i 2012, og som betyder at dominere eller at gøre noget med stor kraft.
Ordet blev første gang brugt i sportsavisen L'Equipe i Frankrig som et udtryk for den dominans, som den svenske angriber demonstrerede i forbindelse med sit indtog i fransk fodbold og hos Paris Saint-Germain.
Senere tog det svenske nyhedsbureau TT ordet op i slutningen af november i forbindelse med årets svenske fodboldgalla.
Her zlatanerede Zlatan Ibrahimovic ved blandt andet at vinde titlen som årets fodboldspiller for syvende gang i alt.
Zlatan Ibrahimovic er derudover også blevet kåret som årets sportspersonlighed i Sverige af avisen Expressen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde