Stjernen over dem alle i svensk fodbold, Zlatan Ibrahimovic, er som ventet med fra start, når Sverige i aften gæster Parken i en testkamp mod Danmark.
AC Milan-spilleren figurerer som eneste deciderede angriber i landstræner Erik Hamréns startopstilling.
Men lige bag Ibrahimovic finder man den tidligere Brøndby-angriber Johan Elmander, som i dag repræsenterer tyrkiske Galatasaray.
FC Københavns målmand Johan Wiland er som bebudet på forhånd også med i startopstillingen, og Wiland får dermed lov at opleve, hvordan det er at spille på udebane i Parken, som er FCK's og Wilands hjemmebane til daglig.
Erik Hamrén stiller i det hele taget op som ventet, og han har blandt andre de rutinerede midtbanefolk Anders Svensson og Kim Källström med, mens der også er blevet plads til uprøvede kræfter som Jonas Olsson i midterforsvaret.
Sveriges startopstilling mod Danmark er som følger (4-2-3-1): Johan Wiland - Mikael Lustig, Olof Mellberg, Jonas Olsson, Behrang Safari - Anders Svensson, Kim Källström - Sebastian Larsson, Johan Elmander, Emir Bajrami - Zlatan Ibrahimovic (anfører).
Kampen starter klokken 19.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde