Zlatan: Jeg sendte hele Danmark på pension
Den svenske verdensstjerne sendte med to scoringer Danmark ud i EM-mørket tirsdag aften i Telia Parken.
Zlatan Ibrahimovic havde de store ord fremme, da den svenske EM-kvalifikation tirsdag aften var sikret med uafgjort 2-2 i København mod Danmark i det sidste playoff-opgør.
Den svenske verdensstjerne scorede begge de svenske mål, hvor det sidste blev hamret ind på et direkte frispark. Med scoringerne mener Zlatan, at han sendte hele den danske nation på pension.
- Mange har sagt, at jeg er gammel og svag, men det ser ikke sådan ud. Det var skønt at afgøre tingene her i København.
- De skulle sende mig på pension, men jeg sendte hele deres land på pension, siger Zlatan Ibrahimovic efter kampen til svensk Kanal 5.
Han er glad for, at det lykkedes at overgå den svenske nations beskedne forventninger til playoff-mødet med Danmark.
- Inden de to playoffkampe, blev det nævnt, at vi ikke kunne slå Danmark, men det gjorde vi, siger Zlatan, som inden kampene havde udtalt:
- Jeg lader mine fødder tale. Jeg taler ikke offentligt.
Superstjernen fik ret og scorede tre ud af Sveriges fire mål mod Danmark. Forud for kampene havde Zlatan ikke scoret i sine første seks landskampe mod Danmark.
Paris Saint-Germain-spilleren glæder sig til EM-slutrunden i Frankrig til sommer.
- Det bliver magi - stor magi.
- Det er sandsynligvis mit sidste mesterskab med holdet, siger han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned