Det kan godt være, at den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic stod over dagens svenske landsholdstræning for at spare bentøjet til weekendens landskamp mod Danmark. Men han holdt sig bestemt ikke tilbage, da han på den efterfølgende pressekonference blev bedt om at redegøre for sit syn på det danske hold.
Barcelona-spilleren mener ikke, at Danmark har det spillermateriale, der kræves, hvis man vil praktisere det 4-3-3-system, som landstræner Morten Olsen ellers sværger til.
- Danskerne spiller det system, som man også spiller i Ajax og Barcelona, men jeg synes ikke, at de har spillerne til det. Det kræver 11 tekniske spillere, og det kræver at man spiller hurtigt, siger svenskeren.
Han mener også, at det på den danske midtbane kun er Christian Poulsen, der har værktøjerne til at spille, som systemet kræver. Alligevel roser han Morten Olsen for at turde spille det hollandsk inspirerede system.
- Jeg synes, at det er positivt for tilskuerne, at han vil spille sådan, for det er mere underholdende at se på, siger Zlatan.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker