AC Milan-profilen Zlatan Ibrahimovic lader op til onsdagens storopgør mod FC Barcelona i Champions League med en mindre provokation.
Den svenske landsholdsangriber mener, at Milan er en større klub end Barcelona.
- Jeg tror, AC Milan er den største klub, jeg nogensinde har spillet i. Jeg følte mig hjemme fra min første dag her. De bød mig velkommen med åbne arme, siger Zlatan Ibrahimovic til Uefas hjemmeside.
Den tidligere Barcelona-stjerne har dog også ros til sin forhenværende arbejdsgiver, hvor han aldrig rigtig fandt sig til rette.
- Det bliver en meget spændende og fantastisk kamp. Vi kommer til at spille mod det bedste hold i verden.
- Selv da jeg forlod dem, vidste jeg, at jeg forlod det bedste hold i verden, siger Zlatan Ibrahimovic.
Svenskeren nåede at score 16 mål i 29 kampe i den ene sæson, han spillede i Barcelona.
Hos den spanske storklub gider midtbanespilleren Sergio Busquets ikke koncentrere sig om Zlatan Ibrahimovic.
Vi tænker på Milan og ikke på én enkelt spiller. Det er Milan-Barcelona - ikke Ibrahimovic mod Barcelona, siger Sergio Busquets ifølge den catalanske avis Sport.
Den spanske landsholdsspiller mener, at Barcelona skal gå efter alle tre point i udekampen på San Siro.
- Vi tager til Milano for at vinde og få de tre point, der kan sikre os førstepladsen i gruppen, understreger Busquets.
Der resterer to kampe i gruppespillet i Champions League, og FC Barcelona fører gruppe H med 10 point, mens AC Milan følger efter med otte point.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde