Zlatan og Paris SG smider tomålsføring i slutminutterne
Paris Saint-Germain skuffede voldsomt, da holdet ikke formåede at slå Caen trods 2-0-føring i 89. minut.
Hvis stjernebesatte Paris Saint-Germain ikke vinder det franske fodboldmesterskab i denne sæson, vil lørdagens hjemmekamp mod Caen være et af de punkter, hvor skal årsagen skal findes.
Pariserne - der med en sejr ville være rykket op på førstepladsen i den franske liga - så ud til at cruise mod en problemløs sejr, da holdet førte 2-0. Men det lykkedes meget overraskende gæsterne at slå tilbage med to mål i kampens sidste minutter.
Stadionuret stod på 89, da Emiliano Sala reducerede til 1-2, og i dommerens overtid udlignede Hervé Bazile til 2-2.
Dermed fortsatte Paris Saint-Germains noget skuffende sæson, hvor holdet har spillet for meget uafgjort. Det er 10. gang i 25 ligakampe, at det forsvarende mesterhold må nøjes med det ene point.
Alt så ellers ud til at gå efter planen, da Zlatan Ibrahimovic og Ezequiel Lavezzi bragte hjemmeholdet foran med 2-0 inden pausen.
Men til stor skuffelse for publikum på Parc des Princes var det altså ikke nok mod de upåagtede gæster, der indtager 14.-pladsen i ligaen.
Paris Saint-Germain forbliver på tredjepladsen et point efter førende Lyon, der har en kamp til gode.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker