Milaneserne vandt hjemmekampen med 4-0, men var tæt på at sætte føringen over styr i udekampen, som holdet tabte med 0-3.
- Når man spiller for en stor klub som Milan, så må den slags ikke ske, siger Zlatan Ibrahimovic ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Man kan tabe på mange måder, men det er ikke acceptabelt at tabe sådan, som vi gjorde. Vi er Milan og burde være bedre og mere stabile end det, forklarer svenskeren.
Arsenal var allerede foran med 3-0 ved pausen, og derfor frygtede Ibrahimovic det værste i anden halvleg.
- Arsenal kom hurtigt foran, og scorede også nummer to og tre i første halvleg.
- Efter pausen havde de mange chancer for at score nummer fire og fem, men heldigvis lykkedes det ikke for dem.
- Hver gang de angreb, tænkte jeg: Hvad sker der, hvis de scorer nummer fire?
- Det var en lettelse at høre slutfløjtet, fastslår Zlatan Ibrahimovic.
Også klubbens direktør, Adriano Galliani, havde bange anelser under kampen i London.
- Hvis vi røget ud af Champions League, ville det også have knockoutet os i den hjemlige turnering.
Med den samlede sejr er AC Milan klar til kvartfinalerne. Det bliver afgjort fredag den 16. marts i forbindelse med en lodtrækning, hvem italienerne skal møde.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker