Zlatan risikerer at misse historisk kamp
Den altoverskyggende stjerne på det svenske fodboldlandshold, Zlatan Ibrahimovic, må måske nøjes med at se til fra tribunerne, når svenskerne onsdag aften spiller en historisk venskabskamp mod Brasilien.
Den nyslåede Paris Saint-Germain-spiller har problemer med sin fod, efter at han blev tacklet i weekendens sæsonpremiere i den franske liga.
- Foden føles bedre i dag end i går, siger Ibrahimovic tirsdag ifølge dpa.
- Vi får at se, hvordan det går. Der er ikke truffet nogen endelig beslutning endnu, fortæller den svenske angriber.
Sveriges landstræner Erik Hamren har indkaldt Tobias Hysén fra IFK Göteborg som reserve, hvis Ibrahimovic ikke bliver klar til kampen.
Venskabskampen mellem Sverige og Brasilien er historisk, fordi det bliver den sidste kamp på svenskernes nuværende hjemmebane, Råsunda.
Råsunda har været nationalarena i 75 år, men i slutningen af året skal det rives ned.
Det er heller ikke tilfældigt, at modstanderen netop er Brasilien. I 1958 spillede de to hold nemlig mod hinanden i VM-finalen - på Råsunda.
Dengang vandt sydamerikanerne deres første verdensmesterskab efter en 5-2-sejr over svenskerne i en kamp, hvor dengang 18-årige Pelé stod for to af scoringerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde