Den svenske angriber scorede begge mål for værterne og vandt en direkte duel mod Kjær, da han 10 minutter før slutfløjt scorede kampens sidste mål på et hovedstød.
Den danske landsholdsspiller fik ikke dækket Ibrahimovic op, da Kevin-Prince Boateng lagde en høj bold frem til svenskeren, der headede sejren hjem til milaneserne.
Svenskeren havde umiddelbart efter pausen udlignet Romas 1-0-føring, da han sikkert eksekverede et straffespark til 1-1.
En anden Roma-spiller, nemlig Daniele De Rossi, må nok påtage sig skylden for det straffesparkmål, da han blokerede et skud fra Massimo Ambrosini med armen.
Selv om Roma-spilleren Pablo Osvaldo gav gæsterne føringen i slutningen af første halvleg, så var AC Milan-sejren ganske fortjent.
Med få undtagelser styrede værterne kampen fra start til slut, og romerne havde ikke meget offensivt skyts at byde ind med.
Sejren lover godt for AC Milan, der på onsdag møder Barcelona i kvartfinalerne i Champions League. Eneste minus var, at midtstopperen Thiago Silva måtte lade sig udskifte efter 10 minutter med en skade.
AC Milan topper Serie A med et forspring på syv point til Juventus, der har spillet en kamp færre. Roma indtager sjettepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned