Zlatan sørger for rekordbonus for Champions League-sejr
Paris Saint-Germain er blandt de sidste otte deltagere i årets Champions League, og skulle den franske klub gå hele vejen i turneringen for første gang, venter der den største spillebonus nogen sinde.
Ifølge den franske sportsavis L'Equipe vil klubejeren Qatar Sports Investments betale historiens største bonus for en Champions League-triumf. Hver spiller vil få en million euro, der svarer til næsten 7,5 millioner kroner.
Avisen skriver, at det er holdets topscorer, svenske Zlatan Ibrahimovic, der har forhandlet aftalen hjem på vegne af spillertruppen efter et møde med klubpræsidenten, Nasser Al-Khelaifi, som han har et nært forhold til.
Ibrahimovic' personlige bonus skulle dog være endnu højere, da hans månedsløn overstiger bonusbeløbet.
Til sammenligning fik Bayern Münchens spillere hver seks millioner kroner for at vinde turneringen sidste år, men det var en samlet bonus for også at vinde mesterskabet og den tyske pokalturnering.
Hvis stjernerne i Real Madrid vinder Champions League i år, får hver spiller 3,7 millioner kroner.
Vinderen findes 24. maj i finalen i Lissabon. Fredag er der lodtrækning til turneringens kvartfinaler.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie