Zlatan-statue er igen udsat for hærværk og nu også væltet
Statuen i Malmø af fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic står ikke længere, efter at den natten til søndag igen blev udsat for hærværk. Foto: 50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix
50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix
Statuen af Zlatan Ibrahimovic er endnu en gang blevet vandaliseret. Nu står den ikke længere oprejst.
Så er den gal igen med statuen af Zlatan Ibrahimovic, der sidste år blev opført i Malmø.
Natten til søndag blev der begået så grov hærværk mod statuen, at den er væltet og ligger ned.
Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.
Efter gentagne tilfælde af hærværk mod statuen har den på det seneste stået indhegnet for at være beskyttet, men det nyttede altså intet.
Statuen blev præsenteret i begyndelsen af oktober for at hylde fodboldstjernen, der havde sin opvækst i Malmø og siden indledte sin professionelle karriere hos Malmö FF.
Men efter at det i slutningen af november kom frem, at Ibrahimovic havde købt sig ind i den svenske klub Hammarby, vakte det vrede blandt fansene i Malmö FF.
Flere gange i løbet af december er statuen blevet udsat for hærværk. Blandt andet er den blevet overhældt med maling, og den ene fod er blevet savet af. Få dage inden jul blev næsen så savet af. Nu står den så ikke længere oprejst.
De seneste dage har Ibrahimovic fået opmærksomhed, fordi han er skiftet til den italienske klub AC Milan, som han tidligere har optrådt for.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde