Zlatan træner med bold og sammenligner sig med en løve
Zlatan Ibrahimovic (til højre) er måske hurtigere tilbage end først frygtet efter en knæskade. Foto: /ritzau/AP/Martin Meissner
/ritzau/AP/Martin Meissner
Zlatan Ibrahimovic vil gerne blive i Manchester United, men der er ifølge agent også tilbud fra andre klubber.
Zlatan Ibrahimovic har lagt en film ud på Instagram, som giver håb om, at han kan være tilbage på fodboldbanen hurtigere end først antaget.
Efter en knæoperation er der aldrig blevet meldt noget ud om længden på angriberens pause.
Flere medier har skrevet, at Ibrahimovic ville være ude i resten af året og først kunne spille fodbold i 2018. Nogle mente endda, at karrieren kunne være slut.
Bedømt ud fra videoen på Instagram går det fremad for Ibrahimovic, som står med bare fødder på en langhåret græsplæne og sparker en bold tilbage med teknisk sikre berøringer i højt tempo.
- Mit touch forsvinder aldrig. Løver restituerer ikke som mennesker, skriver 35-årige Ibrahimovic, der har smidt krykkerne.
Manchester United-angriberen pådrog sig en alvorlig knæskade i en Europa League-kamp mod Anderlecht i april og blev efterfølgende opereret i USA.
Ibrahimovic har kun kontrakt med United frem til udgangen af juni, og det er usikkert, om aftalen bliver forlænget.
Mino Raiola, der er agent for Ibrahimovic, fortalte onsdag til britiske Talk Sport, at svenskeren gerne vil blive i klubben.
- Han vil blive i England, og han vil fortsat være med i toppen. Når han selv vurderer, at han kan være til nytte for Manchester United, hvorfor skulle det så ikke blive Manchester?
- Han kan også være værdifuld for andre topklubber, men for at vise respekt snakker vi med Manchester United først, for at se hvad alle parter ønsker.
- Vi har fået mange tilbud, og vi er nødt til at vurdere dem, lyder det fra agenten.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde