Zlatan trodser rygter - vil blive i Paris
Med 27 scoringer er Zlatan Ibrahimovic topscorer i den franske fodboldliga i denne sæson. Derfor er det normalt med masser af rygter om skifte til større ligaer, men svenskeren vil blive i Paris St. Germain.
Det siger han i hvert fald til klubbens hjemmeside.
- Det er rigtigt, at mange mennesker spørger til min fremtid. Men jeg har stadig to år tilbage af min kontrakt her i Paris, og klubben fortsætter med at udvikle sig. Jeg føler, at jeg er en del af den proces, siger han.
- Jeg håber, at klubben fortsætter med at flytte sig mod sine håb og drømme. Jeg forventer også, at jeg vil være en del af projektet.
Zlatan Ibrahimovic kom til Paris St. Germain før denne sæson, og det var også med hans hjælp, at den storsatsende franske klub nåede kvartfinalen i Champions League.
De seneste uger har der været masser af rygter om topnavnene i Paris St Germain. Træner Carlo Ancelotti bliver også jævnligt sat i forbindelse med Real Madrid.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned