Zlatan vil sagsøge landstræner for dopingbeskyldninger
En tidligere svensk atletiklandstræner mener, at Zlatan Ibrahimovic var dopet, da han optrådte for Juventus.
Ifølge Zlatan Ibrahimovic' agent, Mino Raiola, skal det have konsekvenser, at en tidligere svensk atletiklandstræner har beskyldt fodboldstjernen Ibrahimovic for at have dopet sig under sin tid i den italienske klub Juventus, hvor han spillede fra 2004 til 2006.
- Vi vil sagsøge ham, siger Mino Raiola til Expressen.
Det er den tidligere atletiklandstræner Ulf Karlsson, der har rettet de markante beskyldninger mod Sveriges største sportsstjerne.
- Jeg tror, han (Ibrahimovic, red) dopede sig, lød anklagen fra Karlsson.
Siden har han uddybet beskyldningen.
- Fodboldspillere bliver ikke testet så ofte som individuelle udøvere. Zlatan tog ti kilo på i muskler på et halvt år i Juventus. Det er umuligt at gøre på så kort tid, siger Karlsson til Nya Wermlands-Tidningen.
Han retter også mistanke mod svenskeren Albin Ekdal, der spillede i Juventus fra 2008 til 2009.
- Ekdal tog otte kilo på i samme klub. Jeg tror, at kulturen (omkring doping) fortsat levede i Juventus på det tidspunkt, siger Karlsson.
Alt imens er Ibrahimovic' agent rasende.
- Denne mand (Karlsson) har begået en stor fejltagelse. Jeg er ikke ekspert i svensk lovgivning, men vi har en svensk advokat, siger han med henvisning til at lægge sag an mod Karlsson.
Juventus har tidligere været sat i forbindelse med doping. Tilbage i 2004 blev klublægen Riccardo Agricola fundet skyldig i at have uddelt ulovlige stoffer, herunder epo, til spillerne i en periode fra 1994 og 1998.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned