Zlatans lynscoring sikrer svensk sejr
Foto: Stanislav Filippov /Scanpix
Stanislav Filippov /Scanpix
Det svenske fodboldlandshold rykkede tirsdag aften tættere på playoff-kampe i VM-kvalifikationen takket være en lynscoring fra anfører og stjerneangriber Zlatan Ibrahimovic.
Svenskernes 1-0-sejr ude over Kasakhstan blev sikret ved Ibrahimovic' mål efter blot 27 sekunder.
Sejren betyder, at Sverige med to spillerunder tilbage sidder ganske solidt på andenpladsen i gruppe C.
Her ligner Tyskland en sikker vinder og dermed VM-deltager næste år i Brasilien. Tyskerne vandt senere tirsdag sikkert 3-0 ude over Færøerne.
Arsenal-spillerne Per Mertesacker og Mesut Özil, der lige er skiftet fra Real Madrid, scorede til henholdsvis 1-0 og 2-0, mens Bayern München-stjernen Thomas Müller gjorde det til 3-0.
Sverige slutter kvalifikationen af med to hjemmekampe mod henholdsvis Østrig og Tyskland.
Inden de sidste to spillerunder topper Tyskland med 22 point, mens svenskerne har 17. Østrig er treer med 14 point.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde