Zlatans modstander får fem spilledages karantæne
Tyrone Mings og Zlatan Ibrahimovic havde flere bataljer i lørdagens kamp, og nu er de begge sendt i karantæne. Foto: AP/Martin Rickett
AP/Martin Rickett
Bournemouth-spilleren Tyrone Mings er blevet straffet for at trampe Zlatan Ibrahimovic i hovedet.
Det kommer til at koste Bournemouth-spilleren Tyrone Mings fem spilledages karantæne, at han trampede Zlatan Ibrahimovic i hovedet i lørdagens Premier League-kamp mod Manchester United.
Selv om Mings hele tiden har benægtet, at handlingen var bevidst, var der ikke megen forståelse at hente fra disciplinærkomitéen i Det Engelske Fodboldforbund (FA).
Allerede tirsdag blev Ibrahimovic idømt tre kampe i skyggen, fordi han jog den ene albue i synet på Mings kort efter trampe-episoden.
Hos Mings' arbejdsgiver er man langt fra imponerede over fodboldforbundets afgørelse.
- Vi finder det ekstraordinært, at anklagerne anses for at være bevist, når der ikke findes beviser for, at handlingen blev udført med forsæt, skriver Bournemouth i en presseerklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.
Mings indleder sin karantæne på lørdag, hvor hans klub møder West Ham. Derefter går han glip af kampe mod Swansea, Southampton, Liverpool og Chelsea.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde