Zohore og Fiorentina river kontrakten over
Kenneth Zohore. Foto: Jens Dresling/POLFOTO/arkiv
Jens Dresling/POLFOTO/arkiv
U21-landsholdsspilleren Kenneth Zohore skal på klubjagt. Fiorentina og Zohore har ophævet angriberens kontrakt
Den tidligere Brøndby- og FCK-angriber Kenneth Zohore har fået frit lejde til at finde en ny klub.
Kontrakten mellem Zohore og hans klub Fiorentina er blevet ophævet. Det er begge parter enige om, oplyser spilleragentbureauet Paramount Sports Management, hvor danskeren er tilknyttet.
Zohore er blevet kontraktfri før transfervinduet lukker mandag ved midnat, og derfor behøver angriberen ikke nødvendigvis finde en klub inden da.
Kenneth Zohore er 21 år, og han er dermed aktuel til sommerens EM-slutrunde med U21-landsholdet, der bliver spillet i Tjekkiet. Zohore har tidligere spillet ni U21-landskampe og scoret fire mål.
En ting er dog sikkert, Zohore skal spille mere i sin nye klub, end han gjorde i efteråret, hvis han vil drømme om at deltage i en slutrunde.
I efteråret var angriberen lejet ud til svenske IFK Göteborg, hvor det kun blev til 121 minutters spilletid. Gentagne skader var dog en del af forklaringen på det mindre vellykkede ophold i Sverige.
I sidste sæson var Kenneth Zohore udlejet til superligaklubben Brøndby. Her blev det til fem scoringer i 25 kampe.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker