Zohore scorer og sender Cardiff nærmere Premier League
Kenneth Zohore fejrer sin scoring mod Norwich. Foto: Scanpix/Adam Holt
Scanpix/Adam Holt
Den danske angriber Kenneth Zohore scorede kort før tid til 1-0 for Cardiff, der vandt 2-0 over Norwich.
Fodboldspilleren Kenneth Zohore lavede lørdag et yderst succesrigt indhop for sin klub, Cardiff City, der jagter oprykning til Premier League.
Den danske angriber blev sendt på banen cirka et kvarter før tid i udekampen mod Norwich.
Fire minutter før tid bragte Kenneth Zohore Cardiff foran 1-0, og gæsterne endte med at score yderligere en gang i 2-0-sejren.
Cardiff har 83 point for 42 kampe og ligger på andenpladsen, der udløser direkte oprykning til Premier League.
Klubben kan dog senere lørdag miste andenpladsen, hvis Fulham vinder hjemme over Brentford.
Fulham har 81 point, også for 42 kampe, og indtager tredjepladsen, der udløser playoffkampe om en plads i Premier League.
Hvis Fulham ikke vinder kampen, vil Wolverhampton rykke op i den bedste engelske fodboldrække.
Topholdet, der først skal spille søndag, har 92 point for 42 kampe og er stærkt på vej mod oprykning.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde