Zorniger vil angribe sig til sejr i Parken
Alexander Zorniger har stor tro på, at Brøndby kan hente en sejr over FC København på udebane. Foto: /ritzau/Poulsen Lars
/ritzau/Poulsen Lars
Alexander Zorniger vil sende et aggressivt og offensivt Brøndby-hold på banen i Parken søndag.
Søndag brager FC København og Brøndby sammen i Alka Superligaen til sæsonens andet københavnske lokalbrag.
Brøndby vandt 1-0 på hjemmebane i det første møde, mens FCK denne gang lægger græs til opgøret.
De seneste mange sæsoner har FCK haft overtaget i opgørene, men søndag går Brøndby ind til kampen som ubesejret i otte ligakampe på stribe i sæsonen og med et forspring på otte point til FCK.
Alexander Zornigers Brøndby-mandskab har haft god succes med den aggressive og offensive spillestil, og selv om det søndag gælder landets måske sværeste udebane, vil han ikke ændre noget.
- Vi går ind til kampen, som vi altid går ind til en kamp; vi kigger kun på os selv. Vi er et hold, der ønsker at spille offensivt, og det kommer vi også til i morgen (søndag, red.), siger den tyske cheftræner.
- Vi vil vinde duellerne og generobre boldene så aggressivt som muligt og så højt på banen som muligt.
- Vi er inde i en god stime på otte kampe uden nederlag i Alka Superligaen, og den stime agter vi ikke at ødelægge i morgen ved at ændre vores måde at spille på, blot fordi vi spiller i Telia Parken.
Og i forhold til tidligere sæsoner kan Brøndby gå mere roligt ind til mødet, mener cheftræneren.
- I mange sæsoner har disse derbyopgør mod FC København handlet om, at vi ikke skulle tabe point og miste dem af syne i tabellen. Det pres har vi ikke på os, da vi er otte point foran dem, forklarer Zorniger.
Med en sejr vil Brøndby igen indtage førstepladsen i ligaen, efter at FC Midtjylland med fredagens sejr over Helsingør overhalede holdet fra Vestegnen.
FCK ligger inden kampen nummer fem med 22 point.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned