Juryen i Sydhavsøernes bedste bestod af Kirsten Sydendal fra Lolland-Falster Lovestorm, Anne Mette Thrane, digital redaktionschef på Folketidende.dk, og Mikkel Wesselhoff, direktør for Business Lolland-Falster. Foto: Lars Hovgaard
Læsernes favoritter er fundet: Her er vinderne
For første gang har Ugeavisen Guldborgsund og Ugeavisen Lolland sammen med Folketidende.dk været på banen med den første udgave af Sydhavsøernes bedste. Konkurrencen er nu slut, og vinderne har fået besked.
Sydhavsøernes Bedste: Lokalt Engagement og Vinderne
Folketidende har med konkurrencen 'Sydhavsøernes bedste' skabt stort lokalt engagement på Lolland-Falster med næsten 7.000 stemmer afgivet.
Vinderne i kategorier som 'Bedste butik' og 'Bedste spisested' er fundet, og initiativet fremhæver vigtigheden af at støtte lokale butikker og attraktioner.
Her hen over forsommeren har vores nye tiltag Sydhavsøernes bedste affødt et positivt fokus på alt det, vores skønne landsdel har at byde på. Og det var præcis det, der var meningen. Konkurrencen har bestået af to runder. I den første kunne læsere indstille favoritter i kategorierne "Bedste butik", "Bedste service", "Bedste attraktion" og "Bedste spisested". Og i den forbindelse skylder vi en kæmpe tak til alle, der med engagement og iver bidrog til en meget bred palette af indstillinger.
Konkurrencens jury læste alle igennem, og den kom på den hårde opgave at udvælge tre nominerede i hver kategori. Det var ikke en nem opgave. Feltet så således ud:
"Bedste butik": Kræmmerhuset i Nakskov, Marius Mortensens Eftf. i Nykøbing og Casa Italy på Marielyst.
"Bedste service": Kop og Kande i Sakskøbing, Café Livsstil på Marielyst og CC Clothing i Nykøbing.
"Bedste attraktion": Dodekalitten i Kragenæs, Knuthenborg Safaripark i Bandholm og Fuglsang Kunstmuseum i Toreby L.
Annonce
"Bedste spisested": Højmølle Kro i Eskilstrup, Restaurant Ô i Nysted og Langø Grill & Fiskebar.
Vinderen i hver kategori er nu fundet. Også et kæmpe tillykke til de nominerede, der ikke løb med sejren.
At så mange har stemt sender et signal om, hvor vigtige butikkerne er for byerne.
Anders Ledertoug Lind, chef for salg og forretningsudvikling i Folketidende Gruppen
Næsten 7.000 stemmer afgivet
- Det er fantastisk at se den
store opbakning, der har været til Sydhavsøernes bedste. Med næsten 7.000 stemmer
afgivet, vidner det om, at der er et stort engagement i det lokale liv. Vi
glæder os over at kunne overrække priserne til vinderne. Rigtig mange var nomineret,
så i virkeligheden er der mange vindere, siger Anders Ledertoug Lind, chef for salg og
forretningsudvikling i Folketidende Gruppen, og han tilføjer:
- Jeg synes, at den store
interesse i Folketidende Gruppens nye tiltag, Sydhavsøernes bedste, viser, at
de lokale butikker på Lolland-Falster er vigtige for sammenhængskraften. At så
mange har stemt sender et signal om, hvor vigtige butikkerne er for byerne. Jeg håber på, at vi med
Sydhavsøernes bedste sammen med læserne kan sende en masse kærlighed videre til
butikkerne, attraktionerne og spisestederne. Nu er min opfordring, at vi husker at lægge vores indkøb lokalt. Man kæmper en hård kamp for at overleve, når man
shopper løs i kinesiske webshops.
Tak igen for alle, der stemte i den afgørende runde. Vi har allerede planer om at gentage Sydhavsøernes bedste til næste år - måske med endnu flere kategorier.
Se vinderne i disse fire portrætter og læs deres reaktion:
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde