Sydhavsøernes bedste 🏆
Bodil Clemmensen er ofte at finde bag skranken i turistbureauet i Maribo, her sammen med Max Christensen. Arkivfoto: Palle Nevad Frandsen
PALLE NEVAD FRANDSEN, FT
Nomineret: Bodil Clemmensen årets ildsjæl 2026
Overraskelsen var stor hos 70-årige Bodil Clemensen fra Maribo, da hun fik beskeden om, at hun er blandt de fire nominerede til Årets Ildsjæl ved Sydhavsøernes Bedste 2026.
- Det er da en ære og en gave i sig selv bare at være nomineret. Det havde jeg aldrig nogensinde forestillet mig, siger hun.
Bodil Clemmensen er især indstillet for sit store frivillige engagement i byens turistliv.
Gennem næsten 30 år var hun tilknyttet Maribo Sø Camping, hvor hun sammen med sin mand drev campingpladsen og fik kontakt med gæster fra hele Europa.
Da hun gik på efterløn, var hun med til at etablere et frivilligt turistkontor, efter at kommunen havde lukket det kommunale tilbud.
- Vi gik i krig med at få det op at stå, og det går faktisk forrygende. Vi er godt 30 aktive frivillige, og vi har det hyggeligt sammen, fortæller hun.
Bodil Clemensen er desuden frivillig i Pilgrimshuset i Maribo, hvor hun blandt andet hjælper til i caféen.
For hende er det helt naturligt at give en hånd med, hvor der er brug for det.
- Jeg blander mig bare i alt. Hvis folk spørger om hjælp, så er jeg der jo nok, hvis jeg kan, siger hun med et smil.
I denne uge kan du stemme på "Sydhavsøernes Bedste Spisested" og "Årets Ildsjæl". Afstemningerne finder du herunder.
Seneste artikler
Bosted retter op - skærpet tilsyn ophævet
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Minister indkalder partier efter cyberhændelse ved Femern
Laila døde, mens hun gjorde det, hun elskede allermest
Blå blink i havnen: Det var bare for sjov
Mest læste artikler
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde