Sydhavsøernes bedste 🏆

Samet Bajrami er et kendt ansigt i Nykøbing – i over 20 år har han drevet Restaurant Panino i Nykøbing. Foto: Privat

Nomineret: Restaurant Panino bedste spisested 2026

Offentliggjort

I mere end 20 år har Samet Bajrami drevet det populære spisested Restaurant Panino i Jernbanegade i Nykøbing. Nu er restauranten nomineret i Sydhavsøernes bedste spisested 2026.

Stedet er blandt andet kendt for sine pizzaer og udvalget af forskellige pastasalater, der især ved frokosttid bliver langet mange af over disken. Mange har denne sommer benyttet sig af udendørsserveringen, hvor man har kunnet sidde på begge sider af gågaden.

- Jeg bliver virkelig glad, når jeg hører, at folk sætter pris på det, vi laver. For os handler det først og fremmest om gode råvarer, god smag og en god oplevelse, når man kommer her. Vi laver så meget som muligt fra bunden og går meget op i, at kvaliteten er i orden. Samtidig betyder den personlige service rigtig meget for os. Vi vil gerne have, at folk føler sig velkomne og går herfra med en god oplevelse – og selvfølgelig også med god mad i maven, lyder det fra en glad Samet Bajrami.


I denne uge kan du stemme på "Sydhavsøernes Bedste Spisested" og "Årets Ildsjæl". Afstemningerne finder du herunder.